Orienteringsløb/gang

Som et led i vores samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Aalborg, hvor de unge mennesker ofte har brug for, at vi støtter dem i deres uddannelse – ved at stille op, når de har brug for at prøve nogle af deres tiltag af i forbindelse med uddannelsesforløbet.

Denne gang er det pædagogstuderende, der først havde tilbudt at lave en aktivitetsdag for os – den blev ’afblæst’ p.g.a. Corona – og derfor har de nu et orienteringsløb/gang til os – som de rigtig gerne vil have os til at prøve af.

Det kan gøres i både små og større grupper – og det kræver blot at I tilmelder jer med navn på den, der er TELEFONHOLDER på jeres rute / + telefonnummer

(hvem og hvor mange der er i gruppen behøver vi ikke vide). 

ALTSÅ kan I lave turen med jeres gruppe – eller I finder et andet selskab på en af dagene …..  VI VIL GERNE HJÆLPE DE UNGE MENNESKER I DENNE CORONATID 😊

Tilmelding til sekretariatet:  aalborg@seniorsport.dk / 21633211  – som videresender oplysningerne, hvorefter den pågældende bliver kontaktet direkte af de studerende.

Man kan deltage i løbet: 

Mandag den 26. oktober

Tirsdag den 27. oktober

Onsdag den 28. oktober

Torsdag den 29. oktober

Orienteringsløb planlagt af studerende fra pædagoguddannelsen
Vi er et hold pædagogstuderende med valgmodulet ’Sundhedsfremme og bevægelse’, der gerne vil lave orienteringsløb til jer. Målet for os er at få er erfaring med at planlægge og gennemføre en skræddersyet aktivitet til jer. Vi ville allerhelst have lavet en idrætsdag sammen med jer, men pga. Corona, så må det i stedet blive et orienteringsløb uden fysisk kontakt mellem os og jer. Løbet kommer til at foregå via en app på jeres telefon.
For at deltage i løbene skal I downloade den GRATIS app: Mapop – læring i
bevægelse. (Den kan både hentes til iOS og Android)
Ikonet ser således ud:


Når appen er downloadet, skal I trykke ’ok’ til, at app’en må bruge jeres lokation, og så er I klar til at gå i gang.
De studerende er inddelt i 6 grupper og planlægger dermed 6 forskellige løb til jer med hvert sit fokus. Der bliver noget for enhver – både til dem, der gerne vil gå en hyggelig tur, og til dem, der gerne vil have sved på panden.
Inden løbet modtager I en videohilsen fra den gruppe af studerende, der har lavet netop jeres løb. Her vil de præsentere sig selv og give lidt praktisk information. I vil også få oplyst den kode, I skal indtaste for at påbegynde jeres løb.
Løbene foregår i jeres lokalområde, og I skal bevæge jer omkring til fods. Undervejs bliver I ledt rundt til forskellige ubemandede poster, hvor der skal løses forskelligartede opgaver. Jeres svar/opgaveløsninger sendes til os via app’en Mapop.
Hvert hold skal bruge én mobiltelefon for at gennemføre løbet. Sørg for, at telefonen er fuldt opladet med strøm, inden i går i gang.
Vi glæder os til at lege med jer – på Corona-afstand 
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående mail.
De bedste hilsner
Studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen i Aalborg
Maj Kærgaard, lektor UCN – mkk@ucn.dk
Ulla Hvid Damtoft, lektor UCN – uhd@ucn.dk