Ved arrangementer der kræver tilmelding, er tilmelding kun gyldig for SeniorSports medlemmer. Tilmeldinger er bindende. Ved afbud efter tilmeldingsfristen vil der ikke ske tilbagebetaling.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Cykeltur Danmark Rundt informationsmøde. Ny dato for informationsmødet.

4. marts - 13:30

Gratis

Cykeltur Danmark Rundt
Det har været en kæmpeoplevelse for ryttere og servicefolk, at være med på cykelturene i 2019 til Berlin og i 2020 Danmark Rundt.
Aalborg SeniorSport ønsker at fortsætte succesen og tilbyder vores medlemmer at komme med på et nyt cykelhold, som i 2021 cykler en ny tur Danmark Rundt.
Kan du lide at cykle så snyd ikke dig selv for denne oplevelse. Du vil komme i en rigtig god fysisk form og opleve et stærkt socialt fællesskab. Det er uanset alder aldrig for sent at træffe nye valg.
Cykelturen er på ca. 960 km – ca. 120 km pr dag i 8 dage. Der bliver træning to gange om ugen, mandag og torsdag kl. 9.00, fra uge 14. Træningen tilrettelægges, så vi overholder sundhedsmyndighedernes krav i forhold til coronaen.
Alle ryttere vil få mindst 2.000 km i benene inden turens start. Der vil inden den udendørs træning blive tilrettelagt et forløb med indendørs cykling. Det er ikke nødvendigt med erfaring med racercykel.
Prisen bliver 6.800 kr. Beløbet dækker: 7 overnatninger med morgenmad og aftensmad, frokost; eftermiddagskage og vand/saftevand, når der cykles. Der er service fra serviceholdet på cykelturen – herunder opsamling, hvis det er nødvendigt; tilrettelagt udendørstræning mandag og torsdag inden turen, mulighed for indendørs cykling i februar og marts samt en enkelt overnatning med morgenmad og aftensmad i Danmark i maj.
Vi forventer, at blive ca. 24 ryttere, både mænd og kvinder. Der bliver etableret et servicehold til hele turen.
Cykelturen starter og slutter i Aalborg.
Yderligere information om turen kan fås ved: Torkild Mølgaard, tlf. 27575168, Jørn Stubkier Pedersen, tlf. 50274927, Anton Andreasen, tlf. 29890773, Søren Tranekær, tlf. 25247560 og Hans Jakob Jensen, tlf. 61658628.

Det kræver medlemskab af SeniorSport at deltage i cykelturen.
Gratis informationsmøde i foreningshuset torsdag den 4. marts kl. 13.30.

Tilmeld

 

Kopi af Danmark Rundt (2)

 

Detaljer

Dato:
4. marts
Tidspunkt:
13:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

SeniorSport
Telefon:
9819 0019
E-mail:
aalborg@seniorsport.dk
Hjemmeside:
seniorsport.dk

Sted

Foreningshuset
Ny Kærvej 2a
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
2163 3211
Hjemmeside:
seniorsport.dk