Ved arrangementer der kræver tilmelding, er tilmelding kun gyldig for SeniorSports medlemmer. Tilmeldinger er bindende. Ved afbud efter tilmeldingsfristen vil der ikke ske tilbagebetaling.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

I krigens skygge – rundvisning på Almen Kirkegård

5. oktober - 10:00 - 12:00

Gratis

Mødested: Ved kapellet på Almen kirkegård

Tid: 10.00

Varighed: 2 timer

Tilmelding: Nej

Arrangør: Naturvejleder Esben Buch i samarbejde med Nordjysk Spejdermuseum, Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, Ældre Sagen i Aalborg og Aalborg Seniorsport

Om: Rundvisning i krigens skygge på en kirkegård i efterårsdragt……Det er over 77 år siden Danmark blev befriet efter 5 år mørke år med Tysk besættelse. Ved udvalgte grave på Almen Kirkegården i Aalborg, fortælles historien om nogle af krigens mange ofre og om de meget voldsomme begivenheder i Aalborg efter begravelsen af sabotøren Niels Erik Vangsted den 23. august 1943.

Niels Erik Vangsted var KFUM-spejder i i Aalborggruppen Knuden, og medlem af Spejdernes Hjælpekorps som blev etableret i 1939 på foranledning fra Socialministeriet, der anmodede om spejdernes hjælp. Spejdermuseet er i besiddelse af 269 stambogskort fra Hjælpekorpset, herunder kortet vedrørende Niels Erik Vangsted. Det særlige hjælpekorps bestod af spejdere fra KFUM og KFUK, Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps.

Hør også den tragiske historie om hævnmordet på læge og Divisionschef i Det Danske Spejderkorps, Richard Raetzel den 7. oktober 1944 og se fotos fra den storslåede bisættelse i Budolfi Kirke og den efterfølgende begravelse på Almen Kirkegården. Vi runder urnehaven ved Columbariet og besøger også Mindelunden anlagt i 1949 med mindeplader for 24 personer fra Aalborg Kommune, der døde som følge af 2. verdenskrig.

Detaljer

Dato:
5. oktober
Tidspunkt:
10:00 - 12:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Aalborg SeniorSports samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen, Park & Natur