Vandretur september 2022

Vandretur i grænseregionen september 2022!

Traveholdets turudvalg er nu klar med et tilbud om vandretur 2022.

Denne gang har vi fået en rigtig god aftale med Jaruplund Højskole, om et vandrekursus med vandringer i såvel Danmark som Sydslesvig. Højskolen ligger lige syd for grænsen. Turen er på 7 dage med vandringer på Gendarmstien, Tunneldalstien ved Haderslev, Hærvejen ved Fröruper Berge og endelig omkring Hedeby/Dannevirke. Der bliver desuden tid til et besøg på Dybbøl Mølle, som blev restaureret i forbindelse med 100 året for genforeningen i 2020. Opholdet krydres med foredrag om Sydslesvig, sang fra højskolesangbogen og i øvrigt hyggeligt samvær. Daglige vandringer på 10 – 15 km.

Der bliver ikke fælles bustransport, derimod lægger vi op til at ”køre sammen” – ”kør selv” eller tage toget til Kliplev, hvor højskolen gerne henter deltagerne.

Tilmelding senest den 28. februar 2022 direkte til Jaruplund Højskole. Læs om tilmelding i efterfølgende PDF. 

Flere oplysninger  i forbindelse med kaffe efter vandreturen mandag den 4. oktober kl. 12.

Klik her for download


Specielle tilbud i Aalborgs opland

Specielle tilbud i Aalborgs opland:
Grundtræning – hele kroppen trænes med forskellige øvelser, på forskellige pladser rundt
i lokalområdet. Start og slut samme sted.
By Mødested Instruktør Ugedag/tid
Gistrup Gistrup Hallen Ingelise Back Tirsdag kl. 9.30 og 10.30
Klarup Klarup Hallen Gitte Foldager Onsdag kl. 9 og 10.15
Nørresundby Under Limfjordsbroen Jane Andersen
eller Sonja Jensen
Tirsdag kl. 9
Skalborg Agri Nord Gitte Foldager Torsdag kl. 9.30 og 10.45
Svenstrup Højvanghallen Jane Andersen
eller Sonja Jensen
Tirsdag kl. 10.45 og 11.45
Vodskov Vodskov Kirke Lene Holm eller
Lisbeth Mikkelsen
Tirsdag kl. 9.30 og 10.30
For at overholde forsamlingsforbudets krav kan inddeling blive nødvendig på alle hold:
Fornavn med bogstav A – K møder på førstnævnte klokkeslet.
Fornavn med L – Aa på sidstnævnte klokkeslet
Vi gennemfører samme undervisning 2 gange i træk hvis vi overskrider 24 deltagere.

Kronprinsen til danskerne: Sæt i gang!

Landsdækkende motionskampagne fik en kongelig start

Kronprins Frederik er selv en særdeles aktiv herre og nu har han også sat gang i en stor motionsbevægelse for hele landet.

Kronprins Frederik gik på DR Sportens stort anlagte show ‘Sport 2020’ bogstaveligt talt forrest i et nyt projekt, der under navnet ‘Sammen i bevægelse’ skal få danskerne til at røre sig lidt mere i 2021. Og kronprinsens timing er god.

Det første ryk tager vi i kampagnen ’Danmark går sammen’, hvor hele Danmark tæller skridt fra den 25. januar til den 21. februar.

I Aalborg SeniorSport vil vi medarbejdere udfordre hinanden – så TÆL DINE SKRIDT og send efter inden den 1. marts din ’skridt-kalender’ til Sekretariat, der har præmie liggende til afhentning.😊  

Gå  – så går det nok…‘